Smuk forårstur rundt om den genetablere Bølling Sø
https://naturstyrelsen.dk/media/mvkndqn5/boellingfolder.pdf
Bølling Sø den genopståede sø.
På besøg hos Tollundmanden – eller i hvert fald, hvor han blev fundet i 1950 ca. 2340 år efter han blev hængt og lagt i mosen.
Turen rund om søen er ca. 11 km. Vi starter fra p-pladsen ved Kragelundvej og går langs den sydvestlige side af søen. Her er åbent med marker på den ene side og søen på den anden side. Ruten er ganske fint afmærket med gule pile og prikker.
På denne side af søen møder vi en sten med teksten
“I mosen tog de fat
Mangen tørveskrue sat
Mænd, kvinder og børn
Alle tog en tørn”
Hmm – hvad er “tørveskrue” spørger du måske, det gjorde vi også – og et opslag på Google giver dette: Tørve-skrue, kegleformet opstabling, stak af tørv, der er sat til tørring i mose. Ja, så ved vi det

Denne syd/vestlige side af søen er, efter vores mening lidt kedelig. Men den anden side ser noget mere spændende ud – med bevoksning og bakket landskab.
Vi er gået forbi adskillige bænke, men nu hvor vi er kommet sydlige ende af søen er der ingen. Selv om vi kun lige er kommet ind i April, så er det en varm tur for solen har skruet helt op for blusset og det er ved at være tid til frokost.
Vi har lige rundet den sydlige bred og er begyndt at gå mod nord – så er der et skilt som viser bord/bænk lige lidt til venstre, men øv der er optaget – vi beslutter at gå lidt videre (der er jo COVID-19 pandemi og vi skal passe på hinanden)
Efter kort tid går en lille sti mod højre, op mod skoven – der er ingen skilte, men skal vi prøve? Ja – vi er jo på tur. Her finder vi det skønneste madpakkested, med plads til en hel familie af den helt store slags.
Umm det er altså skønt at spise frokost ude i det fri.

Med frisk energi går vi videre og hvis det tidligere har været lidt kedeligt så ændre det sig nu – der er vand, skov, bakker, hede – alt sammen på en gang. Hvis man foretrækker en flad sti langs søen, så kan man vælge det – men har man lyst til at komme lidt i højden og få udsigt – så er det også muligt. Stierne mødes igen – så selv om du følges med andre, kan I vælge den rute I hver især foretrækker.

Som jeg skrev i indledningen så er vi på besøg hos Tollundmanden (og faktisk også hos Ellingkvinden, som blev fundet næsten samme sted blot 12 år tidligere) På den nordlige side møder vi et skilt hvor der kan læses om Tollundmandens historie. Lidt pudsigt, så fortæller teksten, som du kan se herunder, at “han lå på højre side” men på billedet ligger han på venstre side 🙂
Scroll bare lidt op og se selv!

Vil du læse lidt mere om Tollundmanden – så følg linket
https://www.museumsilkeborg.dk/tollundmanden-1
Vi går videre – følger små stier op og ned – ind i skoven og ud igen. Vi planker hegnet (det er helt ok og der er lavet trin, så man kan komme over uden at få stød fra hegnet)
Et pandekagehus dukker op – nej det er vist bare en lille hyggeligt hytte, hvor madpakken kan indtages i ly for vejr og vind. Desværre har myrene også fået smag for hytten, og de er så talrige at jeg vil nødig dele bord og stol med dem.


I hytten ligger en gæstebog, som er helt udfyldt og jeg kan se at, myrerne har huseret i længere tid – for flere har skrevet om dem 🙂
Der ligge også et ark med silhuetter af de mistænkt i sagen – måske en mordgåde?
Ved Klosterlund Museum er der igen et rigtig fint madpakke sted med en del borde/bænke både i det fri og overdækket. Vi tager en sidste pause (vi skal jo have spist det sidste snack)
Det allersidste stykke går langs Kragelundvej, ca. 500 m og så lige op af trappen til bilen. Under normale omstændigheder vil toilettet være åben – men det er midlertidig lukket. Ved p-pladsen er der også borde/bænke sæt og informationstavler
Alt i alt en super dejlig tur – som med lidt god vilje kan gennemføres med en barne/klapvogn.

Nice