Få ekstra energi på vandreturen med hjemmelavet turslik

Jeg har svært ved at få kalorier nok, når jeg er på vandretur – men en pose trailmix eller turslik og nødder hjælper på det. Det er også guld værd, hvis man er lidt træt og kold.

Ingredienser

Jeg bruger en skøn blanding af m&m med peanuts, m&m chokolade, saltede peanuts, mandler, valnødder, tørret frugt og Mentos.
Men jeg tænker at det meste kan bruges, bare man tænker over at det skal være noget som ikke smelter og bliver klistret.
Jeg har ikke prøvet med bolsjer, men jeg tror ikke det vil fungere.

Portionsposer

Jeg har pakket i portionsposer, en til hver dag. Jeg kender mig selv godt nok til at jeg er nødt til at rationere det. Hvis du har mere selvdisciplin kan du jo godt lave poserne lidt større fx. til 2 – 3 dage. Men jeg vil anbefale at have flere små poser. Så risikerer du ikke at stå med en kæmpe pose slik der fx. er blevet våd. Det er også lettere at have en lille dagspose i lommen, så det er nemt at tage lidt når du holder pause.

Trailmix poser – en pr. dag. Vægt ca. 100 g og ca. 500 kcal. En god blanding af salt og sukker som kan give god energi i løbet af dagen.

Tips og tricks

Jeg fandt ud af at hårde karamel stykker ikke lige er mig når jeg er på tur – jeg kan bedst lide bare at tage en lille håndfuld, kaste det i munden og spise det i en dejlig blanding af sød og salt.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top