Himmelbjergruten 50 km vandretur rundt om Silkeborgsøerne
Er du til fantastisk naturoplevelse?
Himmelbjergruten er en cirka 50 km lang vandretur rundt om Silkeborgsøerne. Ruten går ad stier og grusveje mellem Silkeborg og Ry og byder på skov, søer, udsigtspunkter samt gode muligheder for overnatning i telt og shelter
Se hele ruten på kortet over Himmelbjergruten
Ruten er rigtig fint afmærket og der er flere shelter / teltpladser undervejs, så det er muligt at tage turen i de etaper man har lyst til. Det kan, som du kan se her, lade sig gøre at have barne- / klapvogn med, dog skal du tilpasse ruten lidt undervejs.
Klik på kortet herunder – følg min ruten på Komoot og se flere billeder.
To på tur – med hund i vogn
Denne gang er vi to på tur, hunden Kato er med i vognen.
Kato er en lille blandings hund Foxterrier, Fransk Bulldog og Pekingeser – han ligner faktisk en Dansk-Svensk gårdhund med for korte ben. Han kan ikke gå så langt da han er ved at være en ældre hund, men han nyder at være med alligevel. Jeg har en vogn med til Kato og det fungerer fint, men det er lidt hårdt og til tider lidt bøvlet at få vognen med rundt.
Vejlbo Mose – Silkeborg
Turen starter ved Vejlbo Mose i det Sydlige Silkeborg.
Planen var egentlig at starte ved stibroen over Remstrup å – men jeg havde ikke lige taget højde for at broen var lukket pga. byggeriet af Nordskovvej. Derudover havde jeg lige valgt weekenden, hvor der afholdes Hede Rytmer – så p-pladser var der ikke mange af. Pyt med det, når vi skal hele vejen rundt er det jo lige meget, hvor vi starter.
Vi går ruten fra Silkeborg, syd om søerne mod Ry, her har jeg planlagt at overnatte i telt inden vi tager den nordlige del, fra Ry tilbage til Silkeborg.
Der er en fantastisk smuk tur som byder på skov, søer, udsigtspunkter og forbavsende få mennesker.
Allerede efter få km kommer vi forbi en fin Shelterplads, optaget for jeg kan se et par ben stikke ud 🙂 Lidt tidligt at gå i lejer tænker jeg.
Slåensø
Ruten er nem at følge og så længe der er vand på venstre side, så går det ikke helt galt. Undervejs kommer vi forbi Slåensø. Søen er opstemmet cirka 2 meter, for, i sin tid at udnytte vandkraften, der har drevet både en benmølle, et savværk og en træskofabrik ved udløbet til Millingbæk. Søen ligger i et meget kuperet terræn, og søen når en dybde af op til 12 meter. Den er et yndet udflugtsmål med Kongestolen (82 m højt) umiddelbart syd for Slåensø, hvor der er en fin udsigt mod nord over søen samt Borresø
Himmelbjerget
Hvis man har mod på det er det oplagt at gå en tur op på Himmelbjerget som er 147 meter – det springer vi dog over, jeg er sikker på at det ville være ualmindeligt hårdt at skubbe vogn og hund op på toppen 🙂
Faktisk tilpasser jeg ruten lidt for at undgå meget smalle og stejle stier, hvor det vil være rigtig svært at få vognen igennem.
Jeg ved ikke hvordan stien forude ser ud – og det er også ind i mellem med en vis bekymring vi går derud af, for hvornår støder jeg på forhindringer som vi ikke kan komme forbi? Det kan jo resultere i adskillige km retur, hvis jeg møder meget stejle og smalle stier.
Ry – tæt på halvvejs
Ved Ry bliver der provianteret i Kvickly – en øl til aftensmaden og en kage til kaffen. En is på havnen er næsten også obligatorisk. Med nye kræfter i benene går det mod Skimminhøj Teltplads. En overnatning koster 35 kr. Efter lidt overvejelser vælger jeg at gå videre mod Alling Vest teltplads – der er ikke så langt og jeg vil gerne så langt som muligt i dag.
Ja, vel er benene lidt trætte, men vi kan godt tage de sidste par km med.
Kan vi komme herned – og op igen?
Vejen ned til teltpladsen viser sig ikke at være så nem – meget stejlt ned. Jeg ved ikke om vi kan komme videre nede fra teltpladsen eller vi skal op igen i morgen. Hvad nu hvis jeg er nød til at gå tilbage af samme vej i morgen? Kan jeg så komme op? Det overrasker mig lidt at uvisheden påvirker mig så meget. Hmm, måske har jeg et kontrolgen, som bliver udfordret?
Vi kæmper os igennem højt græs og ujævn terræn. Der er allerede to andre familier som har slået lejer tæt ved vandkanten.
Så vi gør holdt ved et bordbænke sæt lidt oppe på pladsen – op med teltet og gang i brænderen for at varme vand. Kato får vand og mad i sin skål.
Ahh, det er lige hvad vi trænger til – hygge, mad og en øl til mig.
Hvis du er nysgerrig på, hvad jeg typisk laver at spise på tur, har jeg skrevet lidt om hvordan jeg laver hjemmelavet turmad
Kender du det? – sum sum sum – lyden af myg!
Desværre er der også mange myg. Rigtig mange og det bliver faktisk ikke meget bedre da vi flygter ind i teltet. Jeg har på fornemmelsen at myggene forsøger at angribe teltet fra alle vinkler og med alle midler.
Morgenfriske børn og endnu flere myg
Klokken er 05:30 jeg er simpelthen nød til at forlade den varme sovepose. Den skønne øl jeg nød sammen med aftensmaden skal ud igen. Da jeg stikker hovedet ud at teltet ser jeg nogle meget morgenfriske børn, som er klar til at forlade teltpladsen. Pyha god tur til jer – jeg tager altså lige en time eller to mere i posen.
Jeg har aldrig pakke sammen så hurtigt – der er et massiv antal myg som gør det umuligt at nyde morgenkaffen. Jeg pakker sammen med tørklæde om hovedet og Kato bliver pakket ind i sit tæppe, mens han venter på at der er klar til afgang. Kaffen ned i koppen og så er det bare væk. Morgenmaden må indtages et andet sted. Men hvordan kommer vi nu videre herfra?
Hvordan kommer vi videre?
Nå – jeg er ikke meget for at skulle tilbage igen, så jeg undersøger andre muligheder. Jeg parkere vogn (og hund) for lige at rekognoscere lidt op ad bakken – jo det må være muligt at komme videre den vej. Tilbage efter hunden og skubbe, mase, skubbe op af bakke, så er vi på vej igen. Efter noget tid møder jeg en løber og spørger ham om vi vil møde forhindringer forude. Heldigvis lyder det “nej, der er lidt vådt – men ellers er stien rigtig fin – I kan sagtens komme igennem” Pyha – så kan jeg igen nyde naturen 🙂
Fra Alling Vest teltplads følger vi vandet og ved Laven også jernbanen. Der hvor Himmelbjergruten krydser jernbanen (ved Dynæsvej) kan man gå en lille afstikker mod venstre og tage en tur ud på Dynæs Voldsted.
Alle er ikke lige gæstfri!
Jeg har planlagt ruten hjemmefra, for at være “rimelig” sikker på at vi kan komme igennem med vognen. Jeg havde dog ikke tage højde for at en markvej er spæret. På kortet ser jeg en mark vej og den ser fin ud så den bliver lagt ind på ruten. I praksis viser det sig at beboerne har blokeret vejen. En noget stramtandet dame, kommer ud og oplyser mig om at her bor hun, så jeg kan ikke gå forbi. Det gav så 2 km mere i benene 😂
Hmm – ja det er vel for at forhindre cyklister i at kører her på stien – men det gør det nu også noget udfordrende for mig.
Lige efter Sejs, ligger “De små fisk”, som er en telt- og shelterplads og badeområde. Der er også en anløbsbro for rutebådene og det får jeg lyst til at benytte mig af. Måske kan det lade sig gøre at komme ombord på en af rutebådene og sejle det sidste stykke ind til havnen.
På tur med Tranen
Da båden ligger til – kan jeg godt se at det bliver svært at få Katos vogn ombord, jeg er også lidt i tvivl om der overhovedet er plads til vognen på dækket.
Der er flere som venter på at komme med og her er der masser af hjælpsomhed “ hvis du tager hunden, så tager vi vognen” og vupti så er vi ombord.
Havnen
Det er skønt at få et lift med Tranen, hvile de trætte ben og bare nyde det dejlige vejr. Det tager ca. 25 min at sejle ind til havnen. Her får vi igen en hjælpende hånd (eller to) så vi kommer godt på land igen.
Ved slusekiosken skal vi da lige have en is inden vi går de sidst km tilbage til bilen – som holder nok så fint og venter på os.
Hvis du vil se slusen “nedefra” kan du læse og se billeder fra min tur rundt om Silkeborg i kajak.
Fantastisk tur
Det er en rigtig skøn tur og jeg kan virkelig anbefale den. Jeg synes også den egner sig godt hvis man har børn med. Den er meget afvekslende og der er hele tiden noget nyt at se på. Det er selvfølgelig også et stort plus at der kan købes is undervejs. Der er flere gode overnatnings steder på ruten så man kan sagtens lave det til en 3 dags tur og på den måde få lidt kortere etaper.
