Mallorca og Tramuntana med Topas Travel 2018

Bjergtagende udsigter – fra Valldemossa til Pollenca

Flyet letter fra Kastrup kl. 16:05 søndag d. 14/10 – det er efterårsferie og foran os venter 90 km, vandretur gennem Tramuntana bjergkæden på Mallorca sammen med Topas Travel og 13 andre vandreglade danskere.

Den første vandretur starter allerede i Palma lufthavn – vi går, hvad der føles som flere km for at hente bagage. Efter lidt søgen finder vi også vores Topas guide Bo og efterhånden bliver gruppen samlet. Vi er 15, som skal tilbringe de næste 8 dage i hinandens selskab og vi gør en ihærdig indsats for at lære navne. I silende regn kører vi med bus til et hotel i Palma. Nogle vælger at gå ud og spise -men det er sent så Martin og jeg finder vores værelse. Det har været en lang dag siden vi forlod Vinderslev.

Udsigten fra vores værelse
Mon bussen kan komme her igennem?

Dag 2 – fra Valldemossa til Deià

Morgenmad kl. 7. Bagagen hentes kl. 8:35 og vi bliver hentet med bus kl. 8.45. Morgenmaden var fin – brød, pølse, ost og så en del kager 🙂 faktisk så mange at jeg ikke fik smagt dem alle.
Vi kører med bus til Valldemosa – det regner og regner og regner. På med regntøjet og afsted. Vi går mod Deià, en tur på ca. 15 km. 620 meter op og 850 meter ned. Det er af små stier med klippestykker og nogle steder pigstens belægning, det er hårdt for fødderne og meget glat pga. regnen.

Smuk udsigt
Lavt skydække

Frokost i bjergene

Frokosten har vi med i rygsækken og den indtages på bedste picnic vis, med en fantastisk udsigt og gederne hoppende rundt i baggrunden. Åh jo, danskere på tur forstår at hygge 🙂

Frokost
Udsigten mens vi nyder maden – det er ikke skidt på linsen, men skyerne som ligger lavt.

Med maverne godt fyldte med lækker spansk pølse, ost, peberfrugt og godt brød er vi klar til nedstigningen mod Deià

Deià
Sidste stigning for i dag
Villa Verde
Den lilla cykel

Indkvartering på Villa-Verde, et lille, hyggeligt og noget spøjs pensionat, nærmest lidt som Halløj på badehotellet, hvis man kan huske serien (Fawlty Towers med værten Basil Fawlty) og vores vært ligner faktisk Basil lidt 🙂

Villa-Verdes egen “Basil”

Martin og jeg får et meget lille dobbelt værelse med et mikroskopisk bad/toilet. Sengen er heller ikke bred – og dynen (lagnet) er dobbelt så det kan vi rigtig hygge med at deles om 🙂

Lille men meget smuk
Udsigten fra vores bad

Aftensmaden indtages på en lille restaurant i byen – tapas servering med en masse skønne retter.
Morgenmaden bliver serveret i dagligstuen – der er ikke meget plads. Det fungere bedst hvis kun én går til buffeten af gangen. Der er klinker på gulvet, det er jo sådan set meget praktisk – men så skal der altså sættes filt-dupper under stolene 🙂

Kl. 9:30 er der afgang mod Port Soller

Dag 3 – Deià til Sòller af “Fiskermandsruten”

Med frokosten i rygsækken går vi ned til den lille havn Cala Deià her er en lille skøn café og så kan der jo nydes endnu en kop kaffe inden vi følger kysten mod Sòller.

Kaffebar med fantastisk udsigt

Kystruten er fantastisk, til venstre det turkisblå hav med blide bølgeskvulp og mod højre rejser klipperne sig op over os.

Efter noget tid drejer vi fra og går lidt ind i landet til rute GR 221. Frokosten indtages på en gammel herregård. Her er en lille kaffe/kage bar, der drives af to søstre. Skønt med en lækker kage (og vi har jo fortjent det).

Toiletbesøget klares i mørke eller næsten for man kan jo lige lade døren stå lidt på klem så der kommer en stribe lys ind – indtil en i grupper højt udbryder “nåh, her er kontakten” til stor jubel for dem, der endnu ikke har været på det lille hus.

Gammel herregård med lille cafe

Det mærkes tydeligt at vi nu går på en ret populær vandrerute – det er jo som en, måske ikke, Sjællandsk motorvej i myldretiden, men så dog ret befærdet og ofte bliver den gode rytme brudt af modgående vandre. Pardon, Verzeihung, perdón.

Faro De Cap Gros

Vi tager en afstikker fra ruten og går ud omkring Cap Gros (Far de Cap Gros) det går ned, og ned og ned – hoppende fra den ene glatte sten til den anden – hurtigere og hurtigere og så, hvor søren blev stien af? Skal vi nu gå mod højre eller venstre? Godt vi har en hurtig forpost, der løber frem og spotter det refugium, som ligger ved fyrtårnet.

Her nydes solen og en is (vi har jo fortjent det). Efter en velfortjent pause går vi det sidste stykke til Port Sòller og vores hotel for de næste to nætter – Eden Nord. Kl. 17 er vi fremme ved hotellet – som har elevator – så vi ikke skal slæbe kufferten op på 4. sal. 🙂

Port Söller

Dag 4 – hviledag i Port Sóller

Med tog /skinnebus til Sóller og se byen eller karbad? Martin vælger karbad og hygge på værelset. Andre fra gruppen vælger Sóller. Jeg tager på min egen udflugt på 7-8 km nord for byen, en fantastisk tur med udsigt over vand, med vand fra oven alt sammen krydret med lyn og torden.

Når man vil tæt på havet
Pause
Udsigt mod Cap Gros hvor vi gik i går
Mørke skyer – torden og regn
Port Söller
Trappe op til et hotel

Det er bestemt hyggeligt at spise sammen med resten af gruppen – men det er nu også lækkert bare selv at finde et sted – Pizzaria fx. Her er trustpilot altså en rigtig god ting. Jeg spotter et rigtig godt pizzaria ikke langt fra hotellet. Der er ikke mange besøgende, faktisk er vi de eneste, der som lettere druknede mus vælter ind i det varme Pizzaria, hvor rockmusikken får frit spil fra højtalerne. Senere kommer en anden dansk familie ind og nu hvor der er flere kunder i butikken bliver musikken “desværre” skiftet ud med bløde pop toner. 🙂 Hver sin smag, vi var mere til metalrock.

Dag 5 – når vi toppen? L’ofre

Vejeudsigten tjekkes igen og igen. Hvilken app giver det bedste vejr, har prognosen ændret sig siden for 10 min siden? Hvem vil gå dagens etape, hvem tager med bussen? Skal – skal ikke.
11 friske vandre trodser de tunge skyer og kravler i bussen, som kører os til byen Sóller hvorfra dagens vandring starter.

Let regn præger dagens tur – men smukt er det nu alligevel og regn har også sin charme 🙂

Den berømte kalkstenstrappe Barranc de Biniaraix fra det 16. århundrede
Barranc de Biniaraix
Vandpost
Pakæsel

Frokosten blev smurt på hotelgangen kl 7:00 – syyyssshhhh folk sover, ikke snakke, er der mere mayo, hvor er poserne, sysshh I skal være stillllllle.
Så de let klemte madpakker blev indtaget i ly af træerne (det er faktisk lidt koldt) Men godt klemt sammen under et regnslag så bliver det da helt hyggeligt.

Frokostudsigten

L´Ofre (1.091m) må vi desværre lade være ubesejret, af os. Det er ikke forsvarligt at gå til toppen, regn i bjergene skal man ikke spøge med og vi skal gerne alle have en god tur.
Vi går stille og roligt mod et vandreservoir Cùber, hvor bussen venter på os. Her er vi fremme kl. 14

Klostret Lluc

Ged til forret, hovedret og ….

Vi er tidlig fremme ved Klostret Lluc og får udleveret nøglen til vores celle. Martin og jeg skal sove de to næste nætter under den sorte madonna.

I klostersalen bliver aftensmaden serveret, først gedesuppe, så kommer geden ind (som suppen jo er kogt på) tilbehør til gedeskankerne er kartofler – det der med grøntsager er vist ikke rigtigt kommet til klostret endnu.

Det er tallerkenservering så nogle får mere ben end kød – sådan en ged er ikke nem at lave skiveskåret :-). Desserten er mandelkage og aftenen sluttes af med kaffe og Tünel, en likør, der smager lidt som Kongen af Danmark bolsjer. Den bliver sat på bordet i en kæmpeflaske med aftapnings hane. Tünel nydes, mens morgendagens vandring drøftes.

Pludselig flænges himlen af kraftige lyn og der bliver åbnet for de store sluser – det vælter ned i kaskader. Godt vi ikke er ude, men kan side trygt og tørt i klostersalen. Planen for næste dag er at bussen henter os kl. 9:00 og hvis vejret udfordre bliver der arrangeret en alternativ rute.

Den sorte madonna

Dag 6 Vandring fra Cúber til Lluc kloster

Cellegangen 🙂

6:30 tjek af vejrudsigt, dagsregn. Det betyder helt sikkert at vi ikke kommer på den planlagte rute i dag. Guiden tilbyder en alternativ vandretur for de som har lyst. Martin og jeg melder at vi springer over.

En lille gruppe tager afsted, men senere på dagen høre vi at selv den alternative tur blev afkortet pga. væltede træer. Vi skal i morgen få at se hvad vandmasserne kan gøre ved naturen og hvilke kræfter der er på spil. Men det er vi lykkelig uvidende om lige nu.

Jeg nyder en stille og rolig morgen med masser af kaffe og frisk appelsinjuice. Rydder derefter op efter vandregruppens frokostsmøring og fundere lidt over hvad jeg vil bruge dagen til.

Madpakke smøring i kælderen

På klostret Lluc er der et ret berømt drengekor og jeg kunne se at der skulle være messe kl. 12:45 så hvorfor ikke prøve at være med til det. Jeg kan nå at gå en tur i nær området og det bliver til en lille tur på 5 km

Til messe

Vi havde jo håbet på at drengekoret ville synge for os og at messen skulle foregå i det store kirkerum – men klokken nærmede sig og der sad kun danskere på de hårde kirkebænke, havde vi mon misforstået noget? Åh messen foregår i det lille side rum.

Jeg fattede selvfølgelig intet af hvad præsten sagde, men det var meget sjovt at betragte de øvrige deltagere. Der var en gammel mand, som var meget entusiastisk og det så ud til han havde helt styr på det. På et tidspunkt var han den eneste, der stod op – jeg tænker vi andre også burde have rejst os. Til slut gav alle kirkegængerene hinanden hånd, damen ved siden af mig ville også hilse på (jeg tror de var fra Tyskland) Hvad med de drenge, de skulle jo synge kl. 13:15 kommer de ikke snart? Nåh drengene er taget på tur ud af huset, øv.

I stedet gik Martin og jeg over for at spise Pizza til frokost. Det vil sige jeg gik ikke – jeg løb, for det regnede som jeg aldrig har oplevet før – folk væltede ind i den lille cafe, iført kæmpe regnslag

Umm Pizza
Spisesalen ligger smukt – desværre var været ikke til udendørs udskænkning

Bag disse vinduer indtages aftenmåltidet som i aften består af Ratatouille efterfulgt af grillet gris med stegt kartofler og små grønne peber. Dagens dessert Cheeas Cake

Fantastisk udsigt

Dag 7. Vandring Lluc til Pollença — Pilgrimsruten Cami Vell de Pollença

Vores bagage hentes kl. 9:00 og med den sendt godt afsted begynder vi vores tur mod Pollenca. Solen skinner og vejret er helt perfekt.

Solskin på ugens sidste vandredag

I løbet af dagen får vi tydelig bevis for, hvorfor vi blev på klostret i går. Det er tydeligt at se hvor højt vandet har været dagen før.

365 trins stentrappe, der fører fra byen, op til kapellet på toppen
Panoramaudsigt over hele Pollenca

Vi bliver kørt med bus til Port Pollenca og bliver indlogeret på Hotel Villa Singala. Martin og jeg går på jagt efter pizza og finder Laroc Restaurant som bliver vores absolut yndlings restaurant

Dag 8. Port Pollença og retur til dk

Port Pollenca er en fantastisk skøn by og det er helt klart min favorit by. Vi har god tid til at nyde byen for vi skal først med fly hjem til Danmark kl 20:45. Det er forskellige vandreruter i området og en af dem gå fra Port Pollenca til en lille bugt Cala boquer, en lille nem tur på ca. 3 km hver vej.

Port de Pollença – Mallorcas nordligste by

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top