Fjällräven Classic Danmark – fantastisk vandretur

Fjällräven Classic Danmark er en 75 km lang vandretur ad Øhavsstien på skønne Sydfyn. Ruten går fra Faldsled til Bjørnmose Gods, lidt øst for Svendborg.

Fjällräven Classic Danmark

Fjällräven Classic startede i 2005 i det nordlige Sverige og ja det er dem med den lille rygsæk, som mange har brugt som skoletaske 🙂 Det første år gennemførte 152 deltagere. Ti år senere var tallet steget til 2136. I 2014 blev det første Fjällräven Classic arrangement afholdt i Danmark og siden 2020 har eventet bredt sig til i alt otte lande.

• Sverige (2005)
• Danmark (2014)
• USA (2016)
• Hong Kong (2016)
• Korea (2019)
• Tyskland (2020)
• Kina (2020)
• U.K. (Skotland) (2020)

Er det pengene værd?

Den 23. januar 2019 købte jeg min billet til Fjällräven Classic Danmark. Prisen er 1.350 kr. – men er det så det værd? Man kan jo i princippet bare tage rygsækken på og gå, for Øhavsstien er frit tilgængelig og helt gratis.
Læs med om min tur, hvad jeg fik for mine penge og om jeg gør det igen?

Faldsled Camping

Teltet er rejst på Faldsled Camping – det står lidt alene. Klokken er 17, og det er den første tirsdag i juli. Næste punkt på programmet er at køre til Bjørnmose Gods for at stille bilen. Her venter check-in og en bus, der kører mig og de andre vandrere tilbage til campingpladsen.

Så er motivationen også på plads – det handler jo “bare” om at gå tilbage til bilen. Men først er der tid til en tur til Faldsled Havn for at få lidt at spise og se startstedet, hvor vi begynder i morgen.

Bjørnmose Gods

Bilen bliver parkeret, og jeg tjekker en sidste gang, om jeg har alt, hvad jeg skal bruge til de næste tre dage.

Ved check-in får jeg udleveret et kort, min vandrebog – som skal stemples undervejs – et orange banner til rygsækken og en trash bag til affald. Det orange banner skal bæres synligt på hele turen som bevis på, at vi er en del af arrangementet og dermed har ret til forplejning og hjælp undervejs.

Bussen fyldes hurtigt op, men dem, vi efterlader, skal ikke vente længe, før den næste bus er klar. Jeg deler sæde med en ung mand, og vi falder hurtigt i snak om turen og vores erfaringer fra tidligere vandringer. Han fortæller underholdende om en tur, hvor han havde alt for dårlige sko og en alt for tung rygsæk – en udfordring, han kun gennemførte på ren viljestyrke. Stemningen er forventningsfuld, og vi glæder os til at komme i gang.

Den times bustur fra Bjørnmose Gods føles kort, og før vi ved af det, holder bussen ind til siden. Der går et øjeblik, før det går op for os, at vi allerede er fremme i Faldsled.

Faldsled

Campingpladsen er ved at fyldes op med telte, og min nye ven fra bussen leder efter et godt sted at slå sit op. Jeg hilser på mine nye naboer – tre generationer på tur: morfar, mor og barnebarn. De er erfarne vandrere, som også har gået FC i Sverige, men det er første gang, barnebarnet er med.

Jeg laver en kop kaffe og tager den med ned til stranden. Udsigten er fantastisk, som det ses på billedet, men hvad man ikke kan se, er vinden. Det blæser så meget, at min kaffe bogstaveligt talt bliver blæst ud af koppen og lander på min jakke.

Jeg glæder mig til at komme i gang – men det føles også lidt mærkeligt pludselig at være her, efter så lang tids forberedelse og forventning.

Klar til start

Hvad er klokken? 5:00 om morgenen, jeg er blevet vækket af folk, der pakker telte sammen og snakker. Hvad tænker de på? Starten går først kl. 9:00 – læg jer dog til at sove!

Jeg insisterer på at blive liggende til kl. 7:00, selvom de sidste par timer ikke har budt på meget søvn. Træt kravler jeg ud af teltet og går mod toilettet. Da jeg vender tilbage, opdager jeg til min store overraskelse et telt meget tæt på mit – det stod bestemt ikke der, da jeg gik i seng i aftes! Jeg hilser på min nye nabo.

Han svarer, at han kommer fra Düsseldorf, men fortæller også, at han er på en længere rejse rundt i Europa. Jeg bliver ikke helt klar over hans nationalitet, men han lyser op, da jeg siger, at jeg slet ikke hørte ham slå teltet op. Han var ankommet sent om aftenen og havde, som han selv sagde, “forsøgt at være MEGET stille.”

Startgrupper

I alt deltager omkring 1.000 vandrere fra 37 lande. Starten er fordelt over to dage med tre startgrupper pr. dag, så de mange deltagere bliver godt spredt ud på ruten.

Jeg er i startgruppe 3 på dag 1, hvilket betyder, at jeg først skal afsted kl. 9:30. Der er derfor god tid til at pakke teltet ned og få rygsækken gjort klar. Vejret er lidt blæsende, men tørt, og temperaturen er behagelig.

Grillen på Faldsled Havn er klar med kaffe og rundstykker, og mange benytter sig af muligheden for at købe morgenmad her. Efter at have spist stiller jeg mig i kø for at få udleveret mad og gas.

Køen er laaaaang, men pyt – jeg har jo god tid. Det større spørgsmål er, om jeg overhovedet har plads i rygsækken! 😅

Mad og gas er inkluderet i prisen og udleveres hver dag, så vi behøver kun at bære på proviant til 24 timer ad gangen.

Nu er det sørme lige om lidt – fra højtaleren lyder det at startgruppe 3 skal gøre sig klar. Jeg har glædet mig til dette øjeblik i næsten et ½ år og nu er det nu.

Første checkpoints ved Østrupgaard

Damen over for mig er ikke særlig snakkesalig – men pyt, det skal der også være plads til. Ved bordet sidder også en børnefamilie, og jeg falder i snak med pigerne. Efter lidt tid forsvinder et par af de voksne.

Jeg bemærker, at den ene pige sidder i haven og plukker jordbær sammen med en dame. Det undrer mig lidt, men tænker ikke videre over det – indtil de vender tilbage med en lagkage. “Tillykke med din 10-års fødselsdag!”

Det må siges at være overskud at have lagkagebunde, creme og flødeskum med i rygsækken! Jordbærrene er selvfølgelig til pynt, og som lagkagefad fungerer posen fra lagkagebundene. Tallerkener? Dem er der ingen af – kagen spises direkte fra “fadet”.

Checkpoints

Checkpoint – der er to checkpoint hver dag, her skal der stemples i den udleverede vandrebog og kun med samtlige stempler i bogen får man mærket for gennemførsel.

Første overnatning: Holstenshuus Gods

Fjällräven Classic-staff sidder klar til at tage imod os. Først et stempel i vandrebogen, derefter udlevering af mad og snacks til de næste 24 timer – aftensmad, morgenmad og frokost til i morgen. Vi får også anvist teltområde, toiletter og vandpost. For dem, der har brug for det, står vablebussen klar til at hjælpe med skavanker, der er opstået i løbet af dagen.

Teltet skal op

Jeg er lidt bekymret for min tynde teltbund – teltområdet minder mest af alt om en stubmark. Heldigvis har jeg gode støvler, som kan bruges til at trampe de værste stubbe ned. Området skal også gennemgås for skarpe sten og andre ujævnheder, der enten kan skade teltbunden eller bare være træls at sove på.

For at beskytte teltet kan man bruge et Footprint – et underlag, der lægges under teltet. Det fås i mål, der passer til specifikke telte, men man kan også lave sit eget af en Harald Nyborg-presenning. Det vigtigste er, at det ikke er større end inderteltet, for ellers kan der løbe vand ind under teltet, hvis det regner. Jeg har valgt at spare Footprintet væk på denne tur – det handler om prioriteringer. Med kun 10,5 kg oppakning i en 33-liters rygsæk er kun det absolut nødvendige med.

Klargøring til natten

Soveposen og liggeunderlaget skal ud af de små pakposer, de ligger i nede i rygsækken. Især dunsoveposer har brug for tid til at blive luftige, inden de er klar til brug. Jeg har en dun-quilt med – en slags sovepose uden ryg, der fungerer lidt som en dyne. Den sparer vægt (ingen lynlås og ingen bagside) og giver bedre bevægelsesfrihed end en traditionel sovepose. Og så er den så lækker at sove med – dejlig varm og komfortabel.

Aftensmad

Efter omkring 26 km på benene er jeg SULTEN!

Alt brug af ild skal foregå i det afmærkede kogeområde – en simpel plads markeret med hvidt bånd. Det gør, at vi kan slå teltene tættere op, da der ikke bruges ild i teltområderne.

Jeg varmer vand i min Jetboil ved kogestedet, går tilbage til teltet, hælder vand i madposen og venter de nødvendige 8 minutter. Så er aftensmaden klar! Den spises direkte af posen med en lang ske – og det smager vidunderligt.

Jeg kunne snildt have spist en portion mere. 😅 Så jeg roder i rygsækken efter snacks til dessert.

Telt-områder

Et teltområde, som kan huse 500 personer (ca. 300 telte) samt kogeområde og brandveje fylder en del. Helt indlysende er toiletter placeret et godt stykke fra teltene. Men det betyder at der er temmelig langt at gå mellem de forskellige ting, så vi er ikke færdige med at gå bare fordi vi er kommet til camp 🙂

Proviant

Herover ses det mad jeg fik udleveret. Den røde pose Real Turmat er aftensmaden, en Kylling Tikka Masala, der skal bare tilsættes kogende vand og den indeholder 578 kcal.
Den hvide pose Real Turmat er chokolademüsli til morgenmaden, den kan blandes med koldt eller varmt vand som man nu synes. Øverst på billedet kan ses en brun pose med billede af mark og himmel, det er kaffe. Her tilsættes også bare varmt vand og efter 4 – 6 min er der fantastisk kaffe.

Lejr hygge

For dem, der kommer tidligt ind er der workshop i “lær at lave ild” og “sådan slår du telt op”. Fra kl. 19:00 – 21:00 er der bål og skumfiduser og kl. 20:00 er der fremvisning af forskellige telttyper. Det er ved at være noget koldt og blæsende, så jeg guffer et par skumfiduser og får en hyggelig sludder med en ung mand der pt. arbejder som hjemmehjælper. Derefter går vi over og ser på telttyper og får en god snak med Team Fjællræven om telte.

Regn og blæst

Jeg vågner i løbet af natten, det blæser nu så jeg bliver helt bekymret for om pløkkerne holder, men der skal vel noget til inden teltet blæser væk med mig. Regnen pisker ned på teltet, faktisk er det meget hyggeligt – men jeg skal egentlig også på toilet. Jeg ligger og venter lidt, skal, skal ikke?

Det lyder til der er lidt ophold i regnen så nu er det bare på med regnjakken og støvlerne (husk pandelygten) og afsted mod toiletterne. Åh der er jo ½ km op til dem. Tilbage i teltet – regnjakken op og hænge på en “tørresnor” som jeg har lavet på tværs i teltet, ude i siden skal den hænge, så den ikke drypper ned på dunposen. Ned i varmen igen og sove et par timer mere.

Dag 2 – mod Egebjerg

Kl. er 5 og igen er der folk i gang med at pakke telte ned – jeg forstår det ikke. Vi må først gå kl. 8:00, så jeg synes det er voldsom tidligt at pakke sammen.

Det regner stadig da jeg kl. 7:00 begynder at gøre klar til at komme ud af telte for at gå til kogepladsen og varme vand til morgenkaffen. Det kræver nu lidt overvindelse, men det er jo dejligt når kaffen er klar. Jeg spiser morgenmad og begynder så småt at pakke sammen. Jeg har både indertelt og ydertelt og det betyder at jeg kan pakke alt ned inde i teltet. Så det eneste der mangler er yderteltet, som jo er plader vådt. Det skal så bare ned i en vandtæt pose og sidde yderst på rygsækken så det ikke gør andet vådt.

Jeg har nu pakket alt og sidder inde i yderteltet og venter – tænker at det må da stoppe med at regne 🙂 Nu kan jeg høre en der går rundt på pladsen og spørger til om folk snart er klar til at gå for de skal have tømt pladsen. Han kommer også hen til mit telt og så må jeg jo på benene – heldigvis tager det kun 3 min. lige at hive pløkkerne og pakke teltet ned. Så er jeg i gang med dag 2, i silende regn.

Heldigvis stilner regnen af efterhånden som jeg kommer mod øst. Fra Holstenshuus går ruten mod syd-øst ned til Nakkebølle Fjord. I 1866 – 70 blev der bygget en dæmning på tværs af fjorden, det gav et areal på 60 hektar. I 1980 opgav man tørlægningen og nu er det et meget smukt naturområde.

Fjellebroen Havn

Ved Fjellebroen Havn ligger en lille Grill og hold da op hvor de har travlt med at stege pølser, lave kaffe osv. Vejret er blæsende og med en del byger så det er meget lokkende med noget grillmad. Men jeg tror ikke de helt havde forberedt sig på 500 glade og sultne vandre 🙂 Jeg håber de er bedre forberedte i morgen, når de næste 500 kommer forbi.

De næste ca. 6 -7 km går vi langs strandkanten, det blæser rigtig meget – men samtidig er det jo også fantastisk smukt at gå langs vandet.

Syltemae Camping

Et par km efter jeg har passeret 40 km skiltet kommer Syltemae Camping her er der Checkpoint, dvs. der skal et stempel i bogen og det er tid til noget frokost.

Igen er jeg heldig, campingpladsen har en lille bod, hvor jeg kan købe en Fynsk Forår. Den gør underværker og får det lidt maste rugbrød med torskerogn til at glide ned – jeg er altså ikke så glad for rugbrød 🙂 Men med en god øl som belønning går det lige.
Toiletterne skal da også lige besøges, en af de andre vandre fortæller at hun havde mødt en Hollandsk dame, som var meget begejstret over at det er toiletter med “flush” Toiletterne på vores camp er jo festivaltoiletter, altså bare et hul over en spand 🙂

Syltemade Ådal

Efter en god pause på campingpladsen forsætter turen op gennem Syltemade Ådal. Det er en 20 m dyb dal og i dalbunden glider Syltemade Å, der munder ud ved Ballen Havn. Stien op gennem ådalen er ca. 2 km og den kan godt være lidt våd visse steder.
Øhavsstien går lige i kanten af Vester Skerninge og hvis man tager en lille afstikker fra ruten finder man Brugsen – der er andre, der lige som mig har valgt at gå omkring for at tanke lidt op.

Tøj gymnastik

Turen i dag har været med en blanding af regn og blæst. Det betyder at jeg hele tiden skal tilpasse hvor meget tøj jeg har på. Når jeg går og hvis det ikke regner er det fint med en uld t-shirt. Men når vejret skifter meget så er det på med trøjen, på med regnjakken – nej nu er det for varmt, så af med regnjakken og trøjen ned i rygsækken, på med regnjakken osv.

Hele tiden veksle mellem:
T-shirt
T-shirt, trøje
T-shirt, regnjakke
T-shirt, trøje og regnjakke
Og det betyder også at hver gang der skal skiftes, skal rygsækken af og tøj enten tages op eller pakkes ned. Og når det er regnvejr har rygsækken også “regntøj” på så det hele er lidt mere besværligt.

Egebjerg – camp 2

Camp 2 er ved Egebjerg, faktisk lige ved Gorilla Park Svendborg. Parken er desværre ikke åben så vi må nøjes med at se på alle de sjove klatrebaner.
Ellers følges proceduren fra i går, stempel i bogen, udlevering af mad til de næste 24 timer og så skal telte op.
Denne teltplads/mark er på ingen måde vandret 🙂 til gengæld er der lidt mere læ. Men jeg tror der er nogle, som vågner op i den ene ende af teltet.

Ved kogepladsen småsludre jeg lidt med de andre, som også varmer vand. Nogle sidder ved kogepladsen og spiser andre sidder ved deres telt, det er meget forskelligt.

Bål og guitar

I aften er der vejledning i sko/støvlepleje og tips til at snøre støvlerne. Jeg får scoret en dåse støvlevoks og får et par tips til hvordan jeg kan snøre mine støvler. Fra kl 19:30 er der bål, snobrød og guitar – super hyggeligt, men jeg er også lidt træt og begynder at fryse lidt – det er tid til at komme i posen. Det er rigtig hyggeligt at ligge og lytte til småsnak fra de andre telte og med 37 nationaliteter er meget ganske uforståeligt.

Hvor er mit telt?

Det er vigtigt at få fyldt væske depoterne godt op – men det betyder også at det kan være nødvendigt med et toilet besøg i løbet af natten. Selv om vi er i Juli måned, så bliver der altså mørkt om natten. Jeg har selvfølgelig en pandelampe med, så det er ikke noget problem og det er også nemt nok at finde ned til toiletterne – men at finde tilbage til det rigtige telt, når der er mørkt og man kun kan se teltene i skæret af pandelampen og mange telte er helt ens, det er noget helt andet. Jo, det er sørme mit telt pyha 🙂

Dag 3 – mod Bjørnmosegods

Så er det sidste dag, tiden går alt for hurtig. Morgenmaden består igen af chokolademysli med varmt vand – så det bliver lidt som grød og så selvfølgelig kaffe. I dag pakker vi sammen i tørvejr og ind i mellem kigger solen også frem. Alle bliver sendt afsted med “du skal denne vej og rigtig god tur” Hele ruten er fint afmærket så der er aldrig tvivl om hvor ruten er.

Egebjerg mølle – og is

I dag går turen lige forbi Egebjerg mølle og der er mulighed for at komme op i møllen og nyde udsigten https://egebjergmolle.dk/. Der er også en lille overraskelse, for der står et par søde Fjällräven Classic fyre og deler is ud – som selvfølgelig smager allerbedst fra toppen af møllen.

Vejbod

Så hyggeligt – et par søde piger (godt støttet af deres forældre) har lavet vejbod og sælger varme toast, kold saftevand og varm kaffe og kager. Der er oven i købet stillet cafebord og stole frem – så maden kan nydes sidende på en stol, rent luksus når man ikke har siddet på en stol i 2 dage 🙂

Svendborgsundbroen

Svendborgsundbroen – sidste checkpoint og næstsidste stempel sætte i bogen. Jeg har slået følgeskab med en rigtig sød dame som jeg faldt i snak med ved et pausested. Det viser sig at hun også kommer fra Midtjylland og hun skal hentes af sin mand når hun kommer i mål. Jeg tilbyder at hun da kan kører med mig et stykke af vejen – så vi følges og sludre rigtig hyggeligt om stort og småt.

Vi sidder og beundre et Tysk par, der har deres lille dreng med på turen, jeg vil tro han er 6 – 7 mdr. Der er også andre par, som har helt små børn med enten i klapvogn eller rygsæk – de er så seje.

Mål

Jeg kan mærke hastigheden kommer ned, jeg går langsommere og langsommere – jeg har faktisk ikke lyst til, at det skal være slut, jeg ville gerne tage en dag mere eller to 🙂 Der er et HELT år til næste gang.

Der er lavet en allé med Fjællræven Classic flag på det sidste stykke op mod målstregen. Ved målet står de fantastiske hjælpere og tager imod. Vi bliver klappet og tiljublet hen over målstregen – det er så fedt.
Det sidste stempel bliver sat og jeg får mit mærke og medalje udleveret.
Nu skal det gøre godt med en stor fadøl og noget lækkert mad.

Min gåmakker og jeg slår os ned ved et bord i skyggen, i et telt i nærheden står liveorkester og spiller for os. Fadøllen er kold og smager fantastisk. Vi skal også lige nå at købe lidt merchandise – jeg køber en t-shirt og en kasket.

Da vi kommer tilbage til “vores” bord sidder der en gruppe på 4 i den anden ende af bordet – nogle rigtig hyggelige folk fra Aalborg. Snakken går lystig, det ene par skal om få dage på vandretur i Grønland og vi finder også ud af at de har været på den samme vandretur til Mallorca som jeg har bare et par uger tidligere en mig. Der drøftes støvler, vægten på rygsækken osv.
Slagteren er vist klar med maden nu, så jeg henter den først portion. Da jeg sidder og guffer, bliver resten af bordet også fristet, så inden længe må de også op og købe mad.

Vi ses næste år

Efterskrift – er det pengene værd?

Ja – helt sikkert, det var en kæmpe oplevelse. Fantastisk natur og en masse glade mennesker.

Selvom jeg gik turen alene, følte jeg mig som en del af fællesskabet. Jeg har mødt så mange søde og spændende mennesker som jeg kunne dele oplevelsen med.

Det føltes ikke på noget tidspunkt “overfyldt”. Jeg kunne sagtens få ro til bare at nyde naturen og gå i mit eget tempo. Men det er så hyggeligt at sidde og snakke lidt i pauserne eller ude på ruten.

At blive klappet i mål giver sådan en dejlig afslutning på turen – der bliver ligesom sat et punktum og det er rigtig hyggeligt at sidde i målområdet og udveksle historier og erfaringer med andre deltagere.

Læs også om min tur i 2022

Fjällräven Classic for 2. gang