Norge kajakparadis: Eventyrlige oplevelser i fantastiske Norge

“Vi har lidt afdrift, vi skal holde lidt mere mod syd” lyder det fra min makker. Jeg regulerer finnen på Frej 504 et lille nøk, måske kun 5 mm. Kajakken reagerer prompte og retningen bliver straks mere sydlig.

Vi ligger 3 km ude i Norskehavet og er på vej mod Norges vestligste fyr på øen Utvær.

Det er dag 5 på kajakferien, hvor jeg sammen med 7 andre fra Hjarbæk Havkajak Klub har base ved DNT hytten Råkeneset, som ligger tæt ved byen Hardbakke i Solund Kommune.

Mandag d. 24/6-23

Kajakken er læsset på traileren, det blev klaret søndag aften. I kajakken ligger det meste bagage også. Så jeg mangler “bare” lige det sidste. Dvs. alt hvad jeg regner med at få brug for på rejsen til Sula, som ligger ca. 165 km nord for Bergen.

Danmarksmester

Det blev i øvrigt en begivenhedsrig søndag. Jeg havde sagt ja til at være stand-in på en 2. Surfski til DM i Ocean Race. Så det skulle lige klares oven i pakningen. Jeg havde på det tidspunkt ca. 1 times erfaring i at ro toer surfski – nu har jeg så 24 km og 2½ time mere i erfarings posen OG en guldmedalje oveni. Det var en forrygende oplevelse hvor Nibe roklub virkelig satte nogle fantastiske rammer om arrangementet. 

Så rejsetrøjen bliver den fine DM t-shirt (Guldmedaljen blev dog hjemme)

På vej mod Sula

Vi tager med færgen fra Hirtshals kl. 20:00 mandag aften og vi er i Bergen næste dag kl. 12:30.

Tiden går overraskende hurtigt – der skal jo spises lidt og snakkes lidt og soves. Vi har air-seats (hvordan de så hænger sammen med en færge) Men man kan også sove ganske fint på de lidt korte 2 personers sofaer som står på dækket. Jeg konstaterede med et øje på klem, at nu er vi vist ved Stavanger, ellers sov jeg godt hele natten. De andre påstod at der havde været en del bølger ud på natten, det gik jeg så glip af.

På Dybt Vand

Formiddagen blev brugt til at spille kajakspillet “På Dybt Vand” i rejseudgave. Jeg ville gerne afprøve, hvad spillet kan som forberedelse til roning i ukendt vand. Jeg havde taget et kort over området med og indtegnet en lille dagstur med udgangspunkt fra hytten.

Vi har bænket os på dæk 10, fundet kaffe og en pose slik frem. Vi er klar til hygge.

En slår med terningen for at få vindstyrken, en drejer med vindpilen for at få en vindretning og en tredje slår igen med terningen denne gang for at få angivet hvor på kortet hændelsen sker – til slut trækkes et kort, hvor der står en hændelse.

Josefine får en pagaj i hovedet, det bløder en del fra et flækket øjenbryn.

• Det spørgsmål bringer os forbi snakke om hvem der har førstehjælpsgrej med?
• Hvad er nr. til den lokale læge? – Som vi får fundet og skrevet på en alarmerings seddel, der kan ligge i hytten.

Peter ror i en kajak med lavt bagdæk og har glemt at sætte lugen på bagerste pakrum fast. Bagenden ligger nu under vand

• Det gav en livlig debat og flere forskellige løsninger som ville være sjovt og lærerigt at afprøve.
• Hvad nu hvis det ikke sådan lige er muligt at komme i land?
• Hvad nu hvis Peter er alene?

Hans kæntrer og kan ikke komme op i kajakken igen. Han taler usammenhængende og virker konfus

• Hvad er det nu man skal ringe – er det 114 – eller er det 112? – og skal der +45 foran
• Har vi signal alle steder?
• Kan vi fortælle hvor vi er, hvis vi bliver spurgt om det?

Vi fik snakket sikkerhed på en god og sjov måde hvor alle bød ind og jeg er sikker på at det huskes meget bedre end hvis man bare får det fortalt.

Hvor mange af os hørte mon efter da sikkerhedsproceduren blev gennemgået på færgen?

Hytten

Fremme i Hardbakke løftes de monster tunge kajakker af traileren og der ompakkes (alt det vi havde med på færgen skal jo også ned i kajakkerne + ekstra vand) Det er lidt af et Tetris spil at få pakket så der er ligevægt i kajakken samtidig med at al plads udnyttes.

Jeg er så heldig at have 2 kajakker med. Frej 504 som primær kajak og en plastik Avocet til rock hopping. Så jeg kan tilbyde lidt ekstra bagageplads.

Der er en rotur på ca. 5 km fra byen Hardbakke til DNT Hytten https://ut.no/hytte/10345/rakeneset

Karsten som har været ved hytten før viser rundt – her er brønden hvor man henter vand – her må der børstes tænder – og her er daset. Det er en fin gammel hytte som tidligere har været et husmandssted

Må man telte ved Råkeneset? 

Næ næ næ næ næ, det må vi ikke

Fy fy skamme skamme fy fy ah ah 

Slemme slemme fy fy næ næ nix nix, slut forbudt!

Men hvad må vi så?

Onsdag roede jeg til Hardbakke for at proviantere – De har alt fx akvavit-gele, rødvins-gele eller en avocadoolie – det er sjovt at handle lokalt og især skal jeg have tubeost, desværre har de ikke den med blåskimmel så jeg må “nøjes” med ost med jalapenos og en med bacon.

Med en godt læsset kajak lægger jeg til ved hytten og skal til at bære varer ind, da der kommer en båd. 

Jeg tænker glad, hvor er de søde, det er nok nogle DNT folk som kommer for at byde velkommen. – Ja, det var det så ikke. Det var en ophidset repræsentant fra grundejerlauget eller noget i den stil. Han fortalte med STORE bogstaver at man ikke måtte telte på den fredede del af Råkeneset. Dette skal foregå i udmarken og ikke i indmarken.

Jeg forklarede at vi havde fået tilladelse fra DNT til at slå telt op – og at det ville jeg ikke diskutere med ham. Så blev han endnu mere sur. 

Lang historie kort – vi flyttede vores telte. En flyttede på toppen, to flyttede på en øde ø, en tredje til udmarken og to ind i hytten.

Der er sengeplads til 8 inde i hytten – men jeg foretrækker nu at ligge i telt.

Henrik på Henrikholmen – eller er han nu også det?

Min fantastiske makker tilbød mig glad en teltplads på Henrikholmen – og efter en kort besigtigelse af lokationen takkede jeg ja. Selvfølgelig er Henrikholmen det skønneste sted man kan slå sig ned og vi fik hurtigt lavet en fin lejr – lige til jeg sidder og studerer kortet lidt nærmere. For Henrikholmen – er det ikke den ø, der ligger lige ved siden af?

Nå ja, der er nu også hyggeligt på Strangholmen

Navigation

Det bliver hurtigt en udfordring at holde styr på hvor man er – hvor man skal hen og hvilken ø, der ligger hvor. Der skal ikke mange meters uopmærksomhed til, inden man har mistet overblikket over hvor man er.

Torsdag 29/6 – vand i bevægelse

Yr.no i browser version giver rigtig gode muligheder for vejrprognoser og på https://www.barentswatch.no/bolgevarsel/  kan der virkelig nørdes med prognoser. Jeg planlægger en rute ud til de nordligste klippeskær og sørme om ikke min makker melder at han vil med (jeg er ikke helt klar over om det er fordi han ikke tør lade mig alene – eller det er fordi han også trænger til vand der flytter sig)

Fredag 30/6 – drømmen om Utvær Fyr

I 2021 arrangerede Tue Olesen (Kajakenergi) en række fyrtårnsture for Kajakenergi-netværket  og det har jeg siden fulgt – så når der er et fyrtårn i nærheden, skal det helst besøges. Og et besøg på Norges vestligste fyr vil jeg meget gerne have i bogen.

Utvær Fyr ligger dog noget udsat ca. 7 km ude i Norskehavet så om det overhovedet vil blive muligt at komme derud, tvivler jeg lidt på.

Men vejrudsigten for lørdag d. 1/7 lover minimal vind så måske.

Igen temaer jeg op med min trofaste væbner, Henrik Felding og aftalen bliver at vi ror ud til den vestlige side af Sula og finder en lejrplads, så vi er klar til at ro direkte ud til fyret lørdag morgen hvis vi stadig har en vejrudsigt som gør det muligt.

Teltet pakkes i kajakken og vi sætter kursen mod vest 

Skal du ikke lukke for vandet?

Vi lægger vejen forbi Avløypet. Henrik har brug for at få tanket vand så vi ser os lidt om. Jeg får kontakt til en ældre herre og får også forklaret at vi søger drikkevand. Jo, det kan han godt hjælpe med – vi bliver vist hen til hans hus og han peger ned i kælderskakten.

Her ligger en vandslange med vandet løbende. Henrik får tanket op – og jeg når at bremse mig selv inden jeg får sagt “skal du ikke have lukket for vandet” Det er jo kildevand som han har ført ned til huset – det er nok ikke sådan lige at lukke for.

Han er i øvrigt pensionist, bor 11 – 12 km fra Hardbakke og har ikke selv bil men klarer sig med hjælp fra gode naboer.

Sikkerhed og risikovurdering

Vi laver hele tiden risikovurderinger både når vi planlægger, når der træffes beslutninger og undervejs på turen. Ikke at vi har noget på skrift – det er bare overvejelser og vurderinger som vi drøfter undervejs. Hvordan er vejret, hvor kan vi gå i land osv. Fx da vi skal ro udenskærs på den vestlige side af Sula.

Vi går i land og holder pause, hvor vi samtidig har mulighed for at gå op og se ud over det vand vi skal ud i. Så ved vi lidt om hvad der venter os og da vi ror ud indprenter vi os nøje hvordan området vi kommer fra ser ud, så vi er sikre på at vi kan finde det rigtige sted at gå ind igen hvis det bliver nødvendigt at ro tilbage. Det er nemlig ikke sådan lige at se hvor den rette våge er – det eneste man ser er klipper så langt øjet rækker og der er ingen vejskilte der viser hvor man skal dreje.

Orkideer

“Det er da en orkide” 

En Plettet Gøgeurt eller på Norsk en Flekkmarihånd.

Lejr på Gjønnøyna

Vi er simpelthen så heldige, at det første sted vi leder efter lejrplads – der finder vi den. På øen Gjønnøyna som byder os velkommen med den skønneste blomsterduft. Jeg tror at det er Baldrian som dufter.

Vi trækker kajakkerne godt op på stenene og begynder at tømme kajakkerne – det kræver nogle ture frem og tilbage fra sten til sten og op af stejle klipper, inden vi har det hele på plads. Der er lige plads til 2 telte – midt i blomsterfloret. Nåh-ja, der er også en myretue lige ved min teltåbning. Den får jeg sat en pløk ned i – det giver lidt uro i tuén, men vi indgår et forlig – jeg lader være med at træde på dem og de lader være med at kravle ind i mit telt.

Henrik ser et noget større dyr – dejlig pelset, kan det være en lille bjørn der bor på øen?

Tidevand

Jeg skal lige hente kortene som ligger nede i kajakken, så jeg kan studere næste dags rute. Hov, der er da vand, hvor der før var helt tørt – og det stiger stadig. Jeg kalder på min makker og vi får flyttet kajakkerne i sikkerhed – højt oppe på en hylde. Højdeforskellen er op til 1 m, så det er noget man skal have respekt for – det vil være lidt træls at stå på en øde ø og opdage at kajakkerne er sejlet videre selv.

Aftentur til Hjønnevåg

Jeg har fået lidt respekt for nordmænd i båd. Der kommer en båd med retning lige mod “vores” ø og jeg siger til Henrik “så nu kommer der nok en sur Nordmand og jager os væk”

Det viser sig nu at der bare skulle røgtes garn og båden forsvandt snart igen.

Efter aftensmad (måske var det Chilli Con Carne) tager vi en lille hyggetur ind i den lille våge, vi ligger ved.

Ved et af husene sidder familien og nyder solen – knægten renser fisk. Vi ror hen til dem for at spørge om hvilket dyr det mon bor på øen. Vi fortæller at vi har slået telt op – ja ja, det har sønnen fortalt. Det var ham der var ude og røgte garn, så han havde berettet om gæsterne.

De mener det nok er en tør odder vi har set – og spørger om vi vil have nogle krabbeklør.

Pyh dejligt at møde nogle søde, venlige Nordmænd.

Utvær

Leave no trace – farvel og tak for denne gang til Gjønnøyna, vi efterlader intet ud over lidt fladmast græs og blomster, men mon ikke det klarer sig.

Vi retter kursen mod vest, ca 7-8 km ud til Utvær fyr – efter 1 time og 40 min kan vi gå i land på øen Utvær. Efter lidt søgen finder vi stien op til fyret, hvor ugens fyrpasser tager imod. “Hej, vi kommer fra Danmark” – “Velkommen til – jeg bor i Århus” Endnu en rigtig sød og rar nordmand. Han skal lige høre hvordan vi er kommet til øen, for turbåden med dagens gæster kommer først om 20 min. Han fortæller lidt om øens og fyrets historie og opfordre os til at besøge kirkeklokken og brynesteinen

Så efter endnu engang at have beundret de mange blomster, ror vi hen til Utværs kirkeklokke og spiser frokost. Mens vi sidder og hygger, er Karsten Paarup gået i land på den anden side af øen – men det finder vi først ud af langt senere.

Brynesteinen på Utvær

Her ved Likberje ligg også Brynesteinen.
Ein teori går utpå at Brynesteinen skal ha vore brukt heilt attende i Vikingtida til å kvessa sverd og anna bitjarn med.
Ein annan teori hevdar at steinen vart nytta til å halda rekneskap med kor mange som vart gravlagde på Utvær.

Henrik får hvæsset sin kniv på brynestenen og efter et alt for langt ophold på øen vender vi stævnen mod sydøst.

Der er langt hjem og det blæser op.

40 km – og pizza

Vi fik lov til at arbejde for det på vejen hjem – vi roede samlet 40 km den lørdag og de 20 var i modvind. Da vi nærmede os Hardbakke begyndte jeg at snakke lidt om pizza og Henrik virkede ikke særlig svær at overtale. Med tanken om en mulig pizza stred vi os mod Hardbakke. Men hvad nu med tøj – kan vi godt gå på restaurant i rotøj? Jeg besluttede at det kan jeg godt – tørdragtens overdel smøget ned og ærmerne bundet om livet, en hånd gennem håret så var jeg klar (jeg undgik bevidst spejle – hvad man ikke ved …..)

Det var i sidste øjeblik. Da vi står og kigger lidt på pizza menuen – bliver der råbt ud i køkkenet “ikke slukke ovnen – der er flere som skal have pizza”. Var vi kommet bare 10 minutter senere – uha jeg tør slet ikke tænke på det.

Vi har nok alligevel set lidt brugte ud – for vi bliver kun spurgt om vi vil have vand. JA TAK og så fik vi en hel kande. Vinkortet blev vi slet ikke præsenteret for.

Aldrig har en pizza og en ½  kande vand fyldt så lidt i min mave. Men det gav kræfter til de sidste 5 km hjem – hvor der så også lige skulle slås et telt op, inden soveposen kunne rulles ud.

Lidt mere bølgeleg

Søndag bliver sidste hele dag på vandet, så den skal udnyttes til mere vand i bevægelse. Denne gang med strøm på kameraet. Det er så sjovt at blive løftet med vandet op langs klipperne og glide med ned igen – mærken vandets bevægelser. Fedt at finde et hul mellem to klipper som man kan blive løftet igennem – det handler om lige at time det rigtigt og så være klar med et styretag. Det er naturens forlystelsespark.

Lang tur hjem

Vi skal med færgen fra Bergen tirsdag kl. 13:30 – men vi skal have det til at passe med færge over Sognefjorden så afgang fra Hardbakke bliver mandag lige over middag.

Vi tager en overnatning tæt på Bergen på en lille campingplads. Her får vi også et tiltrængt bad og tanket kalorier i form af pizza og softice.

Tirsdag formiddag tager nogle på sightseeing i Bergen – jeg bruger tiden i XXL som er en outdoor / sportsforretning.

Igen er jeg overrasket over hvor behagelig færgeturen er – tiden føles ikke lang. Det første stykke fra Bergen til Stavanger er virkelig smuk og der er hele tiden noget at se på, da man sejler ganske tæt på land.

Igen planlægger vi en overnatning på dækket – men det bliver ikke uden forhindringer. Aftenen starter med at kapre hynder – så snart der bliver ledige pladser, samler vi hynder og puder og vi har snart fået samlet en god bunke, så vi kan sove som prinsessen på ærten.

Desværre arbejder der en særdeles pligtopfyldende assistent på færgen. Hun har fået besked på, at alle hynder skal samles ind til natten – så det bliver de. Karen forsøger godt nok at gemme dem under tæpper og sovepose – men det går ikke. Godt jeg har mit liggeunderlag, så jeg sover glimrende indtil kl. 05 hvor en medarbejder vækker mig og lige oplyser at nu går han i gang med at spule dæk. Nå ja, men så kan det da godt være at jeg skal flytte mig lidt.

Hvad har jeg lært

Norge er fantastisk – jeg har været i kajak paradis. Den følelse af kedsomhed jeg ofte har når jeg ror i Danmark, oplevede jeg slet ikke. Der er hele tiden noget at se på og der skal hele tiden holdes opmærksomhed på navigation.

Leg med kant og styretag – smyge sig rundt om et klippeskær, ro helt tæt langs stejle klippeskrænter, kante kajakken tilpas til at glide helt tæt forbi. Det er så let at se kajakkens respons når man ligger mellem klipperne. Det giver så meget mere mening end at ligge og øve forror om en bøje eller en fortøjningspæl eller i en havn.

At sidde i en Frej 504 er en fest og den giver tydelig svar på min styring.

Jeg har arbejdet med min grønlandske åre – det er en god læremester – den fortæller med det samme hvis ro-taget ikke er optimal. Det er også helt tydeligt at mærke når det spiller, når blad vinklen er rigtig, presset først kommer når åren er i vandet, kropsrotationen starter helt ned i foden – så er det et lydløst og kraftfuldt tag der kan mærkes gennem træet helt op i håndfladen.

Mad

Chilinødder er fantastiske at toppe de frysetørrede retter med

Morgenmad

Jeg har pakket morgenmad i små lynlåsposer hjemmefra, læs om opskriften her

Til Norge med kajak

Inden for ganske kort afstand findes der både helt fladt beskyttet vand eller brusende bølger, der slår op over klipperne – så der er virkelig mulighed for at alle kan vælge det man har lyst til.

Hvis du er nysgerrig på mere Norge, har jeg skrevet lidt om en tur til Flekkerøy.