Kungsleden – 450 km bjergvandrerute fra Abisko til Hemavan

Kungsleden passerer gennem fire nationalparker: Abisko, Stora Sjöfallet, Sarek og Pieljekaise

Sommerferien 2024 bliver en vandretur på Kungsleden med start i Abisko. Hvor lang turen bliver? Ja det ved vi først når vi stopper, så måske bliver det til Adolfstrøm måske til Jäkkvik. Vi får se.
Startdato er bestemt ud fra hvornår vi kunne få en plads på nattoget fra Stockholm til Abisko

Forberedelse

Tid er noget sjovt noget.
Jeg ved faktisk ikke præcis, hvornår beslutningen om Kungsleden 2024 blev truffet.
Jeg ved det føltes som der var frygtelig laaaaang tid til – uendelig lang tid og så meget der skulle forberedes, men samtidig også alt for tidligt at gå i gang med det.
Men jeg ved også at jo tættere vi kommer på afrejsedato jo hurtigere går det. Jeg er sikker på, at jeg aftenen inden afgang kommer alt for sent i seng, fordi jeg lige skal have styr på det sidste. Samtidig med at jeg tænker “hvorfor har du ikke ordnet det her for lang tid siden?”

Planlægning og træning

Rygsækken er fyldt med håndvægte og bøger, håndklæder og sengetøj for at fylde den ud. Vægten er omkring 17-18 kg. Den står klar ved døren så den altid kan komme med på træningstur.
På væggen hænger en ruteoversigt opdelt i dagsetaper og notater om bustider mm. skrives ind i det lille friluftsatlas som har kort over hele Kungsleden.
Der er et sted hvor ruten afbrydes af en strækning langs landevej, hvor vi kan tage bussen og en hel del steder hvor vi skal med båd.

Kortbogen fra Calazo kan i øvrigt varmt anbefales, lille og kompakt, men med hele Kungsleden i 1:50.000 Se mere på Calazo Friluftsatlas

Men inden vi er nået hertil er der brugt en del tid på praktisk planlægning.

Hvordan kommer vi til Abisko? Skal vi tage bilen og hvor skal den så stå?
Vi kan også “bare” tage toget! Stå på i Århus og så lande i Abisko på et tidspunkt.

Mad til omkring 20 dage? Det bliver tungt – så må vi sende en kasse mad til en af fjeldstationerne. Det bliver helt ekspeditionsagtigt.

Hvor mange kcal. kan man få for 500 gram? Det handler om at finde mad med masser af energi, men samtidig må det ikke veje og fylde ret meget. Chips giver mange kcal. pr. 100 g, men de fylder meget -indtil de er knust til pulver. (hmm chips pulver med ske, kan det noget?)

Hvad skal jeg have med og hvor meget vejer det?

Jeg vil gerne gå med så let en rygsæk som mulig. Så der er to knapper jeg kan skrue på.

1. Lad det blive hjemme
2. Medbring den letteste udgave

Kunsten er jo så at have det med som jeg skal bruge og have det rigtige med. Der er også en del steder hvor jeg går på kompromis fx vejer min rygsæk 2,8 kg og det er i mine øjne alt for meget. Men jeg kan virkelig godt lide at have god plads i min rygsæk – så jeg ikke skal lege Tetris, hver morgen for at få plads til det hele. Og så fylder mad til 10 dag altså også en del.

Jeg bruger siden Lighterpack til at nørde vægt og Facebook gruppen Ultra letvægts vandring (ULV). Det er den mest fantastiske gruppe og selv om jeg langt fra er ULV så er der masser af gode råd og inspiration at hente der. Hvis du har lyst kan du kigge med på min pakkeliste her https://lighterpack.com/r/hu78ht.

Se også Pakkeliste for friluftsliv og vandreture

Mad

Kan man lave citronfromage uden piskeris?
Hvad indeholder flest kcal pr. 100 g – øllebrød eller havregrød?
Hvilke elektrolyt tabeletter smager bedst?
Hvor mange gram kan jeg spare ved at ompakke poser med frysetørret mad?

Jeg har pakket mad til 10 dage
10 x morgenmad
10 x frokost
10 x slikposer / trailmix
10 x aftensmad
Kaffe
Lidt hygge – citronfromage, pandekagepulver og chokoladesovs
Samlet vægt omkring 6 kg

Dagbog

Dag 1 – Onsdag d. 7/8 – Rejsedag 1

Kl. 11:15 fra Århus hovedbanegård – vogn 82, plads 41, 42 og 43 mod København – Malmø og Stockholm

Fra Malmø havde vi selskab af en familie med de sødeste børn, som hyggede sig med at nusse Hugin og Freke.

Fra Stockholm med nattog til Boden – jeg har glemt hvor små de sovekuper er 😂 Men når man først ligger under dynen så er det skøn måde at rejse på.

Jeg havde medbragt en salat, en dåse tun og 4 kogte æg. Smøreost med blåskimmel, et rundstykke og et fladbrød. 2 rør Pringles og en pose cookies + juice og saft.

Dag 2 – Torsdag d. 8/8 – Rejsedag 2

Vågner til en smuk udsigt fra køjen. Morgensol og Svenske skove. Henter kaffe i madvognen, spiser morgenmad og hygger.

I nabokupéen har vi et par fra Ry som vi snakkede med da vi stod på i Stockholm (baglænsroere, men måske kan de lokkes over i en kajak). Da Henrik møder dem ude på gangen siger konen “jeg har tænkt hele natten på hvad for noget mad I kan have i rygsækken til 10 dage” Jeg håber da hun også har fået sovet ind i mellem.

Kl. 11 er vi i Boden og skal skifte til siddevogn det sidste stykke til Abisko. Hundene når lige at få tisset op af diverse stolper på perronen og det lykkes også Hugin at ramme lidt ved siden af – ud over en sandal, ejeren af foden i sandalen var ikke helt tilfreds 😂

Vi få tid til endnu en tissepause i Gällivare (og en is, det er jo sommerferie) Toget holdet stille i 1/2 time og vores ankomst til Abisko bliver rykket lidt.

Vi går fra Abisko ca. 17:50, efter at have spist lidt aftensmad ved fjeldstationen, hvor vi sluttede for et år siden. Vores plan er at nå helt gennem nationalparken, det er ca. 16-17 km

Man må ikke telte i nationalparken udover ved en teltplads ca. 5 km fra Abisko derfor er vi nødt til at gå helt igennem hvis vi vil gå længere end til teltpladsen

Det er en hård tur og vi er først klar til at sætte telt op 22:30

Hård fordi vi jo har været på farten hele dagen og rygsækkene er fyldt med mad til 10 dage. Normalt vil vi jo bruge en hel dag på at gå de 16-17 km – nu tog vi dem som en “lille” aftentur

Så et fjeldrype par med 3-4 ællinger

17 km.

Dag 3 – Fredag d. 9/8 – En hård start

Der er masser af plads i teltet til 2 voksne og 2 hunde, selv om Hugin og jeg lige skal finde ud af hvordan vi fordeler pladsen og det ender med at Hugin ligger på tværs ved mit hoved og maser mig ud i midten af teltet.

Vi er klar til at gå kl. 9:08 – det er tidligt for os, så det er gået godt med at få pakket ned.

På Alisjavri kan man for SEK 500,- blive flyttet 6 km med båd. Ja det er en ret høj km pris, men så får man også en historie eller to med på vejen.

Vi når båden kl. 15:30 og det tager ca. 1/2 time samtidig har vejret ændret sig fra sol og let overskyet til regn.

Båden ligger til ved Alesjaurestugorna – vandstanden er lav, så vi bliver advaret om at båden vil gå på grund når vi lægger til. Men bliver flydende igen når vi forlader båden. Vi forsætter i regnen op forbi fjeldstuen, der er tændt op i saunaen og et par stykker hopper i det kolde vand.

Det ser ud til opklaring og vi har da heller ikke gået længe før der er tørvejr igen.

Vi er trætte og rygsækken vejer så da vi er nogenlunde tørre igen finde vi en plads til teltet, får noget aftensmad og kl. 19:15 vi er gået i soveposen, det har været en lidt hård 2. dag og kroppen trænger til at slappe af.

17 km

Dag 4 – Lørdag d. 10/8 – Tjäktjapasset

Vi har åbenbart trængt til at sove for vi kommer først ud af poserne kl. 9:30 så det blev til omkring 14 1/2 time på langs.

Der kom nogle gevaldige vindstød i løbet af natten lige så pludselig som de startede ligeså hurtig stopper de og der bliver helt stille.

Vi er klar til at gå kl. 11:08 – der er fint vejr men det blæser så vi tager regnbukser på.

Fjällräven Classic startede i går så vi forventer at møde de hurtigste i dag. Vi misser de to første, de er sikkert gået forbi inden vi stod op. Men vi møder nr. 3 og det er en Skotte som Henrik genkender fra sidste år.

Læs evt. om vores Fjällräven Classic tur i 2023

Ved Fjällräven kontrolpost inden Tjäktja kommer regnbukserne på igen og vi går over passet i regnvejr men dog ikke så tåget som sidste år.

Tjäktja-passet ligger 4 kilometer syd for STF Tjäktja og er det højeste punkt på Kungsleden- stien – 1.150 meter over havets overflade

Jeg er ikke så vild med at gå ned af – Henrik er ikke så glad for at gå op af, så vi går over passet hver for sig. Jeg synes det går fint med at komme op på toppen og regner egentlig med at jeg har god tid. Så jeg kigger ind i Tjäktjastugan hvor der sider 3 gutter og hygger med ild i kaminen.

Jeg begynder at gå ned og synes det gå vildt godt – det er slet ikke så slemt som jeg husker det. Det er så fordi jeg ikke er kommet til det mest trælse stykke endnu – men jeg kommer da helt ned selv om jeg bliver overhalet af Henrik på vejen.

Har set en ren i dag ret tæt på og lidt efter så vi også resten af flokken

Vi sætter telt på samme lejrplads som vi lå på sidste år. Den lidt hårde plads med træ “bænken”

Vi fik slået teltet op i tørvejr men lige nu regner det og det virker til at det forsætter.

20 km

Dag 5 – Søndag d. 11/8 – fødselsdag

Vågner til regn og så er det endda Henriks fødselsdag. Vi pakker teltet ned i næsten tørvejr – men det er stadig lidt vådt.

Henrik får købt fødselsdags cola og kage i Sälka Fjällstuga

Vi får holdt en god frokostpause i solskin. Tortilla med chokoladesovs er et hit og så den Tange Sø ost jeg har med sammen med noget Chorizo pølse.

I dag er vi gået i mod en strøm af Fjällräven Classic deltagere og Hugin og Freke er blevet filmet og fotograferet. Hele tiden lød det iiiihee – nuuueh – sweet osv. Nogle spurgte pænt om lov – andre filmede bare løs.

Vi møder:

• En mand fra Australien
• Asa, en Fjällräven guide som vi mødet i toget sidste år
• En Islandsk Fjællræven guide
• En pige fra Schweiz
• Mange fra Sverige, nogle fra Holland, fra England og Tyskland

Der er blevet snakke meget og vi har mødt en masse søde mennesker – men det er også anstrængende, vi kommer hele tiden ud af rytmen og der er mange indtryk at forholde sig til.

Vi stoppede ved 18 tiden og måtte slå telt op i regnen. Vi havde håbet at kunne slå teltet op på “vores” plads fra sidste år, men der var nogen som havde tilladt sig at tage den.

Jeg gik en aftentur uden rygsæk over den røde bro som jeg vist ikke gik over sidste år. Det er i øvrigt stien til Norge. Jeg undrede mig lidt over den fine røde stålbro, så jeg måtte studere kortet lidt for at se hvor den førte hen.

Da jeg kommer tilbage har vi fået nye naboer – så det ender med at være en hel lejerplads.

16 km

Dag 6 – Mandag d. 12/8 – Nye fodspor

Vi har en sen start i dag – kl. 11:40

Det regner, vi tager inder teltet ned for sig selv og jeg prøver at tørre det lidt med Henriks håndklæde (mit skal jo helst ikke blive vådt). Det bliver tørvejr mens vi pakker og vi ender faktisk med at sidde og drikke morgenkaffe i skønt vejr.

I dag tager vi hul på den del som vi ikke har gået før, fra Singi og mod syd. Det har vi begge glædet os til.

Der er virkelig smukt, det bliver mere frodigt – vi går langs med Tjektafloden. Det er svært ikke hele tiden at udbryde “næh hvor er der pænt” “ej – her er også rigtig flot”

Vi er heldige med middagspause i det skønneste solskin med udsigt over floden – vi ser en flot regnbue og ja så er den pause forbi for vi få lige en regnbyge igen.

Vi stopper ved 17 tiden, Henrik laver bål, men bliver afbrudt af en byge så vi ender med at spiser i teltet. Regnen stopper dog hurtigt igen så det bliver til et lille aften bål.

Vi har mødt en som går samme vej som os og 3 der går den anden vej

15 km

Dag 7 – Tirsdag d. 13/8 – De tabte tings dag

Ahh sol på teltet, hvor skønt at vågne til. Det har været lidt koldt i nat.

Vi får tørret inder teltet og nyder at pakke sammen i solen og er på vej igen lidt over kl. 10

Vi har små 2 km til Kaitum fjällstuge hvor vi stopper og køber lidt. Jeg køber chokolade og et mærke til rygsækken. (mærket fortryder jeg nu, da jeg senere opdager at der står Abisko – Kebnekaise)

Ved fjeldstationerne er der også en vejrudsigt – ja ikke fordi vi kan bruge det til så meget, vejret er jo som det er.

Videre mod Teusajaure hvor vi skal med båd

Holder middagspause på toppen i det skønneste solskinsvejr. 100 grams gasdåsen går tom, men den har så også holdt i 5 dage.

Kort efter vores middagspause finder vi et solcellepanel og et par solbriller. Kort efter kommer en dansker i mod os – det er ham der har tabt panelet så han bliver rigtig glad for at få det tilbage igen.

Det er en meget brat nedstigning til Teusajaure, jeg føler det som vi går lodret ned over en masse sten. Så jeg er glad da vi når ned til bunden.

Det er stueværten ved Teusajaure der også sejler os over – det koster 150,- SEK pr person. Ronnie med solpanelet skal også med over så vi snakker lidt mens vi venter på at blive sejle over.

På den anden side er der en noget stejl opstigning – og vi skal ca. 4 km inden der er vand, så vi vil ikke telte inden vi kan få vand.

Her er det så at birkeskoven desværre tager Henriks hat og det opdager han først da vi når frem til lejeren.
Freke får fært af et dyr og det viser sig at der går en ren foran os hele vejen op. Freke skriger som blev han pisket – han er helt væk og tænker kun på at få nedlagt den ren. Oppe på sletten er der mange rensdyr og 3 af dem kommer ret tæt på.

Vi slår lejr lidt sent ca. 20 og vi kan se en del rener på skråningen overfor – det kan Freke også.

Dag 8 – Onsdag d. 14/8 – bus og båd

Kungsleden bliver afbrudt af et stykke med bus og det er her vi er nået til. Bussen går kl. 14:10 og vi har ca. 10 km at gå. Når vi ikke bussen i dag – må vi vente til i morgen. Den kører kun en gang om dagen.

Vi kommer afsted fra lejerpladsen ca. kl. 9:30. Det er fantastisk smukt, med udsigt til sneklædte fjeldtoppe.

Vi møder en kvinder der går hele Kungsleden med start i Hemavan. Jeg ved ikke hvor gammel hun er, men en moden dame. Dem er der ikke så mange af – de fleste vi møder er yngre mennesker eller mænd.

Nedstigning til Vakkotavare er rigtig hård, der er meget stejlt, stenene er mange og de er glatte. Så det tager noget tid inden vi er kommet helt ned.

Vi kommer til Vakkotavare i god tid, får bestilt busbillet og får også lige ringet hjem. Det er første gang vi har mobilnet siden vi startede i Abisko. En affaldscontainer er der også – ja man kan godt blive glad for at se sådan en.

Buschaufføren er sur og vist ikke særlig glad for at få hunde ind i bussen – men vi få bagsædet for os selv, og jeg sørger for at kigge ud så jeg ikke bliver kørersyg. Vi holder ved Stora Sjöfallet Mountain Lodge i ca. en 1/2 time. Her kan der købes mad og lidt souvenir.

Fra Kebnats skal vi med båd til Saltoluokta, hvor der er en stor fjeldstation med restaurant.

Vi giver 350 SEK for 2 personer for at komme med båden

Vi har aftalt at tager to overnatninger i Saltoluokta – Henriks og Hugins poter trænger til en hvile dag

Teltet kommer op og vi får et bad og en tur i sauna

Der er en del myre, så det frister ikke at sidde ved teltet selvom vi (Henrik) får lavet en god lejr med telt og tarp.

Jeg har så svært ved at komme tilbage til civilisationen. Vi kunne ligeså godt være havnet på en campingplads. Der er selvfølgelig andre vandrer her, men der er også mange som bare tager hertil enten med bil/båd eller helikopter. Så går de enten dagstur eller bare nyder opholdet her.

Egentlig startede det allerede med busturen – det var bare ikke fedt at bliver puttet ind i en bus. Jeg kæmper for at få det gode humør tilbage – men tårende står højt og det er ikke sådan lige at få følelserne under kontrol.

Mellem hovedret og dessert bliver der læst et digt – på Svensk, så det italienske par ved siden af os forstår nok ikke ret meget – mad og vin præsenteres også kun på svensk. (Man behøver i øvrigt ikke at være italiener for at have svært ved at forstå det hele)

Dessert er noget tyttebær, karamel og nøddebrud – ret lækkert. Henrik får charmet sig til en ekstra dessert til mig og jeg må indrømme at det hjælper gevaldig på mit humør.

10 km

Dag 9 – Torsdag d. 15/8 – Lidt mere luksus

Vi slapper af, drikker kaffe.
Får vasket tøj (nogens tøj er mere snavset end andres).

Jeg går en tur uden rygsæk. Overvejer undervejes om det var dumt ikke at fortælle helt præcis, hvor jeg går hen og hvornår jeg regner med at være tilbage?

Da jeg er tilbage siger Henrik “gå lige op og se aftenens menu” Jeg mumler lidt om at jeg ikke lige tror det der restaurant sjov er noget jeg behøver at gentage.
“GÅ NU BARE OP OG SE”
Igen er jeg glad for at vi er to. Havde Henrik ikke været med var jeg gået glip at verdens bedste farsbrød. Men mere om det senere.

Jeg sidder i læsestuen og skriver dette med et glas hvidvin på bordet. Rundt om mig sidder andre og læser eller småsludre på tysk, svensk, engelsk. Der er en super god stemning, afslappet og virkeligt hyggeligt. Så når det nu skal være – så er det faktisk en god oplevelse.
Men ingen tvivl om at jeg glæder mig til at komme på tur igen.

19:45 bliver vi anvist vores plads i restauranten. Bjørn er vores tjener i aften og der er noget mere styr på tingene end der var i går.

Jamen altså – det smager helt vildt godt, som i virkelig virkelig godt.
Elgfarsbrød, bagte kartofler og de lækreste bagte rødbeder. Henrik charmer sig ind på kokken og hun kommer lidt efter tilbage med opskriften til ham. Det er så lige det med at skaffe 5 kg Elgfars – men han må jo ud og skyde en Elg.

Igen i aften får Henrik kringlet en ekstra dessert til mig. Hvad mere kan man ønske sig.

0 km (9 km uden rygsæk)

Dag 10 – Fredag d. 16/8

Vi spiser morgenmad på fjeldstationen. Bjørn var desværre ikke på arbejde, så det halter lidt med betjeningen, men når vi gik i køkkenet og mindede dem om at fylde op så gjorde de det da.

Jeg pakker rygsæk i servicehuset i selvskab med en meget snakkende engelsk dame. Sovepose, underlag mm bliver også lige hængt til tørre i tørrerummet.

Kl. 13 afgang fra Saltoluokta, der er overskyet og efter kort tid må vi have regntøj på.

Vi holder pause i Autsutjvagge Stuga, det blæser kraftigt så det er rart at komme ind i læ. Da vi er ved at gøre klar til at gå igen kommer et Hollandsk par – super søde.

Det blæser stadig kraftigt men regner ikke mere. Jeg beholder regntøjet på for at tage vinden. Vi møder flere renflokke og bliver overhalet af en pige på cykel.

Vi slår leje i en lille lavning, tæt ved et vandløb. Det er mærkbart koldere – de har også lovet ned til 5 gr

16 km

Dag 11 – Lørdag d. 17/8 – efterår og Skierfe

Det er den koldeste nat vi har haft – jeg frøs ikke, men jeg har sovet virkelig dårligt – der gik lang tid inden jeg faldt i søvn og jeg synes jeg har kæmpet med Hugin om pladsen hele natten. Så da jeg vågnede med sol på teltet trængte jeg bare til at komme ud og få lidt plads og noget kaffe. Solen fik jeg desværre hurtig jaget væk.

Henrik kommer ud og spørger hvorfor jeg smækkede med teltdøren da jeg stod op. Jeg vidste slet ikke at man kunne smække med døren i et telt.

Vi er klar til at gå 9:15 – det må vist være vores rekord, men sådan er det når dragen står tidligt op.

Vi går mod Sitojaur, hvor vi skal med båd til Svijnne

Det er pludseligt blevet efterår – birketræerne er blevet gule og luften føles mere klar og kold.

Vi møder en kvinde på vejen og snakker lidt med hende – det viser sig at være bådførerens mor som er på besøg hos dem.

Vi går forbi Sitojaure Fjällstuga. STF værten en ældre dame, som lige har fået en pensioneret slædehund. Hun er lidt bekymret for om hunden vil falde til, den er lidt reserveret overfor mennesker og som fjeldstue hund vil den møde mange mennesker.

Vi er fremme ved båden ca. 11:30 og to knægte siger at vi først kan komme over kl. 15. Så vi går lidt op i terrænet og holder lang middagspause under tarpen, en middagssøvn bliver det også til.

Nede ved båden igen viser det sig at vi nok kunne være kommet over tidligere, da vi snakker med Anna siger hun at drengene skulle have kaldt på hende – vi kunne være kommet over i den lille båd.

Lars og Anna bor ved Sitojaur – de er renhyrder og bor i Jokkmokk om vinteren, om sommeren sejler de folk over mellem Vaggevarasj og Svijnne. De har 4 drenge som går i skole i Jokkmokk.
Sitojaure båttransport

Efter en delt betalingsbesvær (det havde været fedt med kontanter her) får vi en fed bådtur – Lars gav den gas så hat og hundeøre er ved at flyve væk.

Film af de flyvende hundeøre

Fra båden går vi mod Aktse –

Møder et par med en baby i rygsækken og en unghund på 11 mdr.

Der en fantastisk smukt på toppen sikke en udsigt.

Vi havde tænkt at telte der hvor man går mod Skierfe – men vi skulle nok lige have kigget lidt på kortet. Sidste mulighed for at tanke vand var for ca. 5 km siden. Næste mulighed er nede ved fjeldstationen. Vi har ikke mere vand så det er ikke en mulighed at blive her. Der er desuden mange rener, så vi kan alligevel ikke efterlade hundene i teltet mens vi går til Skierfe.

Så vi trasker hele vejen ned til turisthelvedet (nu var jeg ellers lige sluppet ud) og det er en ret lang og meget stejl nedstigning. Mens jeg går ned tænker jeg “jeg skal ikke op på Skierfe i morgen – jeg nægter at gå op og ned af det her en gang til”

Vi er nede ved Aktse STF ca. 19:30 og finder en ikke så vandret teltplads, men til gengæld med lidt larm fra naboerne og en masse myg. Jubii hvor skønt eller?

17 km

Dag 12 – Søndag d. 18/8 – Skierfe eller ej

Morgenkaffe i solen ved fjeldstationen – der bliver helt hyggeligt efterhånden som folk forlader fjeldstationen og der kun er os og nogle få andre tilbage.

Jeg dimser (et Henrik udtryk) dvs. jeg hygger med at tømme rygsækken, får hængt sovepose, liggeunderlag osv. til udluftning i solen. Samler affald i en pose og får et overblik over det mad jeg har tilbage. Drikker kaffe og nyder udsigten.

Ved bordet ved siden af sidder to mænd. En Tysker og en Israeler. De venter ligesom os på at komme over med båden. Israelerens liggeunderlag er puffet, så den ene ende er en kæmpe pude – stakkels mand, men sjovt ser det ud.

Snakker med en Svensk Viking som startede med at gå i maj md. Han har en kæmpe rygsæk og roede også selv over Lájtávrre, ca. 2 km.

Egentlig kan man kun komme med båd kl. 9 og kl. 17 – men Henrik får snakket sig til en ekstra afgang, så vi kommer over kl. 14 sammen med tyskeren og israeleren.

På båden fortæller Henrik at Freke er en jagthund og at han vil gå efter renerne (og alt andet), hvis han får muligheden. Israeleren er meget skeptisk – den lille søde hund?

Freke halter lidt, det har han gjort et par dage. Vi troede først at det var pga. gnavsår fra selen, men det er ved at være fint, så måske er det noget andet.

Hugins poter er til gengæld blevet fine igen, det hjalp med en pause i Saltoluokta

Begge hunde virker dog lidt trætte og Henrik har ondt ved den ene hofte så vi tager en kort dag

Stykket efter bådturen er i birkeskov men rigtig hyggeligt – masser af svampe og birk i begyndende efterårsfarver.

Vi telter i udkanten af skoven, har tanket vand ved det sidste afløb og gå lidt væk fra stien. Slår telt op på et meget omhyggeligt udvalgt tykt blåbærdække. I nat vil vi altså ligge blødt og godt.

Henrik laver bål – så kan vi også holde de værste myg og knot væk, mens vi spiser aftensmad.

8 km

Dag 13 – Mandag d. 19/8

Det tykke bløde blåbærdække udviklede sig i løbet af natten. I takt med vi fik blåbærbuskene mast flade blev underlaget mere og mere ujævnt.

Jeg har åbenbart forsøgt at tilkalde bjørne i nat – Henrik har optaget min snorken, der var så høj at den overdøvede regnen. Han hygger sig gevaldigt med at afspille sine optagelser for mig – mega pinligt.

Vi spiser morgenmad i rigtig dejlig vejr, men dog sammen med en del Knot – så mange at Hugin foretrækker at blive inde i teltet.

Vi er klar til at gå ved 11 tiden og efter en lidt hård opstigning er vi ret hurtig ude af birkeskoven.

Det er helt vild smukt da vi kommer op på toppen og vi går i lang tid med en fantastisk udsigt.

Hundene har faktisk gået rigtig god i dag – det ser ud til at Freke ikke halter mere, men måske har Hugin nogle ømme poter, han er ikke glad for at gå på stålbroerne

Spiser frokost i solen ved Jågge stuen.

Efter frokostpause bliver det mere skov og vi går i skov resten af vejen til Pårtestugan

Det er med ret mange sten og temmelig stejlt og et par steder med blokmark – vi møder en tysker som spørger hvordan stien er og Henrik siger at den er ganske fin, lidt sten og lidt op. Jeg står og undre mig lidt for hvis jeg skulle beskrive den ville det være “store sten, meget stejlt op og når du tror du er over det værste kommer der blokmark”

Vi forsætter 4-5 km længere og finder en skøn teltplads ved søen Stuor Dæhtæ

Aftensmad kl 20 i de sidste solstråler

Vi har besluttet at stoppe i Kvikkjokk i morgen – hundene er trætte og hvis vi forsætter er der omkring 90 km til næste sted med busforbindelse.

19 km

Dag 14 – Tirsdag d. 20/8

Nyder den sidste morgen med blåbær på morgengrøden og udsigt til søen Stuor Dæhtæ

Vi møder en pige, der går Gröna Band sammen med sin hund.
Grønne Bånd går mellem Grövelsjön i Sydsverige og det punkt, hvor Sverige, Norge og Finland mødes i nord, Treriksröset/de tre kongerigers varde. Ruten er valgfri, men der er nogle punkter som man skal gå vest om. De fleste gå mellem 1300 – 1400 km og bruger 40 – 60 dage på det (så de står nok lidt tidligere op end os)

Etapen i dag er gennem skov og til tider noget vådt og mudret – men vi har haft det skønneste vejr. Vi kom også lige til at tage et stykke af vinterruten – det blev det ikke mindre vådt af.

Dagens højtepunkt – vi (nårh ja Henrik) ser en bjørnelort midt på stien. Resten af vejen til Kvikkjokk er jeg ved at gå på næsen flere gange fordi jeg så gerne vil se en bjørn og har mere travlt med at kigge efter den end at have fokus på hvor jeg sætter fødderne.

Vi er fremme ved Kvikkjokk kl. 16:30 og Henrik går ind for at høre om vi kan få et værelse. Det kan vi heldigvis. Aftensmaden bliver en mikroovns lasagne i lobbyen, der var ikke flere pladser i restauranten men de havde

Efter aftensmaden går jeg i gang med at booke tog og bus til i morgen. Der er kun en daglig afgang fra Kvikkjokk kl. 5:25 så vi skal tidlig op i morgen. Svensk offentlige transport er faktisk ret nemt at finde ud af og det går overraskende nemt at få købt billetter til turen hjem.

12 km

Dag 15 – Onsdag d. 21/8 – Store rejse dag

Op kl 4:50 – med bussen kl 5:25 fra Kvikkjokk til Jokkmokk.
Det var en af de gode buschauffører og bussen blev efterhånden godt fyldt op med en blanding af vandre, skolebørn og lokale. Vi får set Traner og en Tjur fra bussen, så nu kan jeg sætte x ved dem også.

I Jokkmokk skift til bus mod Boden, Henrik når lige at hente kaffe og kanelbullar på tanken til os. Der er god plads i denne bus, men til gængæld fik vi så en sur og tvær chaufør – ja, man kan åbenbart ikke være lige heldig hver gang.

Kl. 10 er vi i Boden og skal så bare vente på vores nattog som går kl. 17:54

Boden

Boden virker som en lidt trøstesløs by. Boden Central Station fra 1893 er virkelig flot – men desværre er resten ikke rigtig fulgt med i stilen.

Fordriver tiden med at spise burger – gå på indkøb i ICA, de har mange lækre ting fx Mjukost Ädelost og Ölkorv

Daser på en bænk i parken. En ældre forbipasserende dame stopper op, kigger på os og siger “ja, det er et dejligt sted at sove rusen ud”

Nattoget afgår planmæssigt – jamen vi har da simpelthen været så heldige. Alle tog og busser har holdt tidsplanen i år.

Vi er efterhånden hel rutinerede i at flytte ind i sovevogn, hundene lægger sig straks til at sove og vi nyder udsigten og jeg håber stadig at få øje på en Elg.

Selv om jeg var omhyggelig med at booke en djurkupe, ser konduktøren meget overrasket ud og siger at der jo ikke må være dyr i den kupe. Nåh vi får trods alt lov til at blive for som hun siger “nu er I her jo”

Dag 16 – Torsdag d. 22/8

Tideligt op igen – vi er i Stockholm 6:40 og har lige tid til en morgenkaffe med kager på banegården inden vi skal videre mod Lund.

Jeg bliver ramt af den kæmpe kontrast, der er til det travle hverdagsliv i Stockholm. Det føles som om jeg er landet på en fremmed planet, hvor robotter med stive bevægelser og tomme blikke ræser forbi os.
I 14 dag har vi mødt så meget nærvær – smil og øjenkontakt. Små korte møder eller længere samtaler men altid med så meget intensitet.

17:42 er vi tilbage på banegården i Århus og venter på hver vores pickup.

Økonomi pr. person

Bus og tog fra Århus til Abisko kr. 2.381,-

Bus og tog fra Kvikkjokke til Århus kr. 3.132,-

Bådtransport langs ruten kr. 1.273,-

Overnatning ved fjeldstationer kr. 756,-

Tips og tricks

Vandbeholder:

En helt enkelt 5 l vandbeholder viste sig at fungere aldeles perfekt. Vi brugte den når vi var i teltet, så vi havde vand til kaffe og mad lige ved hånden.

Den kan stå selv og er nem at hælde af. Den vejer kun 65 gram og fylder ikke meget når den er tom og foldet sammen.

Et par gange var vi nødt til at bære vand fra vandløb til der hvor vi ville telte og det fungerede også fint. Den kan godt ligge i toppen af rygsækken.

Silikonepose til mad:

Jeg brugte denne silikonepose til morgenmad, frokost og aftensmad.

Jeg havde ompakket det frysetørrede mad hjemmefra. Dvs. jeg havde hældt maden over i fryseposer. Det fylder væsentlig mindre og er lettere at pakke i rygsækken. Det gør også affaldsmængden lidt mindre.

Derfor brugte jeg også denne pose til min aftensmad – og det fungerede rigtig godt.

Mad:

Morgenmad:

• Øllebrød:
  • Øllebrødspulver pakket i portionsposer.
  • Overhældes med kogende vand og trækker i ca 8 – 10 min.
• Morgengrød: Se opskrift under Turmad

Frokost:

• Tortilla med Chokoladesovs
• Tortilla med ost og / eller chorizopølse
• Suppehorn med tomatsuppe

Aftensmad:

• Frysetørret færdigretter
• Hjemmelavet turmad – se opskrifter her

Links og apps jeg har brugt

Både langs Kungsleden

Tågstationen
Tågstationen appen blev jeg rigtig glad for. Med den kan du finde ud af alt om din tog i Sverige – uanset hvor du er. Det er fx muligt at få et se afgange og ankomster på en bestemt station, samt finde ud af, hvilket spor et bestemt tog stopper på og eventuelle forsinkelser.

VY
I Vy-appen købte jeg billetter og man kan købe til Vy, Bus4You, Nattåget Norrland, Värmlandstrafik, Länstrafiken og SJ. Det fungere overraskende nemt.

SJ
SJ – Biljetter och trafikinfo i Sverige – også til køb af billetter

Outdooractive
Jeg havde downloadet kort over hele ruten hjemmefra, på den måde var det let at se fx. hvornår det næste vandløb kommer. Hvor langt der er til næste fjeldstation osv. Vi havde også både kort og kompas med. Men det er bare lettere med telefonen, den var alligevel i lommen fordi vi tog billeder med den.